Ofte er det kampagnevarerne, som mangler priser, erfarer Metroxpress efter at have besøgt en række discountbutikker, som for eksempel Netto, Fakta og Lidl. Det skriver MetroXpress København.
Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet, siger, at det er en stor ulempe for kunderne, når prisen mangler, og at det er i strid med loven, som kræver, at der tydeligt skal oplyses om priser. Hun opfordrer til, at folk klager til butikkens personale.